3.1 Baggrund
I 2012 foretog Grønland Statistik en omfattende revision af ledighedsstatistikken, hvor de anvendte opgørelsesmetoder blev tilnærmet de standarder, som anbefales The International Labour Organisation (ILO), der er den internationale arbejdsorganisation under FN. En tilsvarende revision er foretaget af beskæftigelsesstatistikken. Der foreligger således en sammenhængende arbejdsmarkedsstatistik med udgangspunkt i internationale standarder. Endvidere danner beskæftigelsesstatistikken og ledighedsstatistikken tilsammen grundlag for opgørelser over arbejdsstyrken, hvor der ligeledes tages udgangspunkt i ILO’s anbefalinger på området.
Ledighedsstatistikken må ikke forveksles med opgørelserne over registrerede arbejdssøgende, som Grønlands Statistik udgiver månedligt ca. 14 dage efter afslutningen på en måned. Opgørelserne over registrerede arbejdssøgende kan dog bruges som indikator for den aktuelle udvikling af ledigheden. Men opgørelserne er ikke i samme grad som ledighedsstatistikken valideret og tilpasset internationale standarder.
Oversigt 3.1 Registrerede arbejdssøgende og ledige 2014-2018
|
|
Personer i gennemsnit pr. måned |
||||
|
|
2014 |
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
|
Registrerede arbejdssøgende ...... |
3.761 |
3.456 |
2.908 |
2.767 |
2.317 |
|
- Ikke fastboende ................ |
77 |
69 |
75 |
58 |
45 |
|
- I beskæftigelse samme måned ..... |
930 |
949 |
862 |
851 |
690 |
|
Ledige ........................ |
2.754 |
2.438 |
1.971 |
1.858 |
1.582 |
Kilde: Grønlands Statistik samt Grønlands Statistikbank: http://bank.stat.gl/ARDLED1, http://bank.stat.gl/ARDLED3
Anm. Pensionsalderen er hævet fra 65 år til 66 år pr. 1. januar 2017. Fra 2017 omfatter oversigten derfor registrerede ledige og beskæftigede på 18-65 år. I tidligere år viser oversigten registrerede ledige og beskæftigede på 18-64 år!
Den primære kilde til ledighedsstatistikken er – i lighed med opgørelserne over registrerede arbejdssøgende – de månedlige lokale registreringer af borgere, der har henvendt sig til et kommunalt arbejdsmarkedskontor som arbejdssøgende. Hovedparten af henvendelserne er registreret i det fælleskommunale administrationssystem Winformatik. Hver måned modtager Grønlands Statistik fra hver kommune et Winformatik-udtræk med alle henvendelser, der er registreret elektronisk.
I enkelte bygder registreres henvendelser fra arbejdssøgende ikke løbende i Winformatik. Fra disse lokaliteter indhenter Grønlands Statistik løbende data ved direkte henvendelse til de pågældende bygdekontorer, og disse data indgår i såvel opgørelser over registrerede arbejdssøgende som i ledighedsstatistikken.
ILO’s retningslinjer foreskriver, at såfremt en person i referenceperioden er registreret som beskæftiget, da kan vedkommende ikke samtidigt betragtes som ledig! Grønlands Statistiks beskæftigelsesregister anvendes derfor til at frasortere arbejdssøgende, som i samme måned har været i beskæftigelse. Beskæftigelsesregistret anvendes endvidere til opgørelse af arbejdsstyrken, der defineres som personer, der enten er i beskæftigelse eller er ledige. Beskæftigelsesregistret, der blandt andet er dannet ud fra selvangivelsesoplysninger, er den kilde til ledighedsstatistikken, der typisk bliver senest tilgængelig. Dette er den primære årsag til den relativt sene udgivelse af ledighedsstatistikken.
Både arbejdsstyrke- og ledighedsstatistikken afgrænses til at dække den fastboende befolkning i den erhvervsaktive alder, og dette gøres med udgangspunkt i Grønlands Statistiks befolkningsregister. Registret anvendes endvidere til at knytte demografiske oplysninger – såsom bopæl og køn – til såvel ledigheden som arbejdsstyrken. Pr. 1. januar 2017 blev pensionsalderen hævet fra 65 år til 66 år. Fra 2017 omfatter den betragtede erhvervsaktive alder således personer i alderen 18-65 år, mens den erhvervsaktive alder i tidligere år omfatter personer i alderen 18-64 år.
Statistikkens uddannelsesoplysninger stammer fra Grønlands Statistiks register over højest fuldførte uddannelser (HFU), der opgøres ultimo året. Inddelingen i uddannelsesgrupper foretages med udgangspunkt i ISCED11-uddannelsesnomenklatur, der dog omstruktureres – eller komprimeres – ned til fem uddannelsesniveauer med Folkeskole som det laveste niveau og Videregående uddannelse som det højeste. Derudover foretages en underopdeling af gruppen Erhvervsuddannelser på syv uddannelsessektorer. Eksempler på konkrete uddannelser indenfor de enkelte uddannelsesgrupper findes i en pdf-fil på Grønlands Statistiks hjemmeside www.stat.gl under Arbejdsmarked. For yderligere information omkring uddannelsesopgørelserne henvises til metodebeskrivelsen i seneste publikation af befolkningens uddannelsesprofil.
Det overordnede udgangspunkt for valg af opgørelsesmetoder er de retningslinjer og definitioner på området, som er beskrevet af ILO’s statistiske kontor. Metoderne er således tilnærmet de internationale standarder på området i det omfang, det er muligt med de data, der er tilgængelige.
ILO-definitionen af ledighed bygger på tre kriterier, som alle skal være opfyldt samtidigt. Ifølge definitionen er en person ledig i referenceperioden, såfremt personen:
·
Ikke er i beskæftigelse,
·
Aktivt søger arbejde og
·
Umiddelbart er klar til at påbegynde arbejde.
Referenceperiodens længde er ikke klart defineret, men der anbefales en relativ kort periode; fx en dag eller en uge. ILO anbefaler endvidere, at der defineres en minimumsalder for arbejdsstyrken – som ledigheden er en delmængde af – ud fra de særlige forhold, der er gældende i det pågældende land. Derimod anbefales der ikke en øvre aldersgrænse.
Datagrundlaget i den grønlandske ledighedsstatistik er registrering af borgere, der har henvendt sig til et arbejdsmarkedskontor som arbejdssøgende. Som det fremgår af ovenstående, er dét at være arbejdssøgende dog ikke i sig selv tilstrækkeligt til at kunne betragtes som ledig efter ILO-definitionen. Endvidere er den korteste referenceperiode, som de anvendte data giver mulighed for, på én måned, hvilket er betydeligt længere end ILO’s anbefalinger. Med de tilgængelige data samt ønsket om i videst mulig omfang at opfylde ILO’s anbefalinger har Grønlands Statistik derfor valgt følgende kriterier for at blive betragtet som ledig i en måned. En person er ledig, når personen er:
·
Registreret som arbejdssøgende ved et arbejdsmarkedskontor og
·
Ikke registreret som beskæftiget i beskæftigelsesregistret i samme måned.
Som en del af datavalideringen samt for at sikre en homogen analysepopulation, hvor demografiske og geografiske profiler er kendte, afgrænses statistikken over arbejdsstyrke og ledighed til den fastboende befolkning. Denne er defineret som alle personer, der havde bopæl i landet både primo og ultimo i opgørelsesåret.
Derudover afgrænses de to statistikker til personer i den erhvervsaktive alder, der er henholdsvis 18-65 år i 2017-2018 og 18-64 år i 2010-2016, hvor den øvre grænse følger den officielle pensionsalder, der blev ændret fra 65 år til 66 år pr. 1. januar 2017. Den nedre grænse på 18 år er valgt, idet arbejdssøgende under 18 år kun i sjældne tilfælde lader sig registrere ved det lokale arbejdsmarkedskontor. Samme tendens gør sig i øvrigt gældende for arbejdssøgende over 65 år. Forhold, der givetvis skyldes, at personer i disse aldersgrupper ikke er berettiget til indkomsterstattende ydelser, der betinges af, at man lader sig registrere som arbejdssøgende. Statistikkens primære kilde dækker således ikke i tilstrækkelig grad ledige udenfor alderen 18-65 år (18-64 år i 2010-2016), hvorfor opgørelser for disse aldersgrupper vil være behæftet med stor usikkerhed og derfor udelades.
ILO definerer arbejdsstyrken som den del af befolkningen, der enten er i beskæftigelse eller er ledige. Grønlands Statistik definerer arbejdsstyrken i en given måned som den del af den fastboende befolkning, der enten er registreret som beskæftiget i beskæftigelsesregistret eller registreret som ledig i ledighedsregistret. I lighed med ledighedsstatistikken afgrænses arbejdsstyrken til alene at dække den fastboende befolkning i alderen 18-65 år fra 2017 samt 18-64 år i 2010-2016.
Både ledighedsregistret og arbejdsstyrkeregistret indeholder foruden de relevante arbejdsmarkedsoplysninger også demografiske oplysninger for de enkelte personer. Det drejer sig eksempelvis om alder, køn og bosted, hvor oplysningerne stammer fra Grønlands Statistiks befolkningsregister opgjort ultimo opgørelsesåret. Både ledighed og arbejdsstyrke er således registreret på den lokalitet, hvor personen boede i slutningen af opgørelsesåret, hvilket ikke nødvendigvis er samme lokalitet, hvor vedkommende er registreret som arbejdssøgende eller har været i beskæftigelse.
Opgørelserne i ledighedsstatistikken rummer en række potentielle fejlkilder, der primært ligger i afvigelserne fra ILO-definitionen eller hidrører de anvendte data. De væsentligste fejlkilder præsenteres i det følgende.
Der findes givetvis personer, der er ledige ud fra ILO-definitionen, som af den ene eller anden grund ikke lader sig registrere på et arbejdsmarkedskontor. Det drejer sig formentlig primært om personer, der ikke er berettiget til indkomsterstattende ydelser, der er betinget af, at man lader sig registrere som arbejdssøgende.
Der findes personer, der registreres som arbejdssøgende, selvom de ikke aktivt søger arbejde, og som følgelig ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det drejer sig blandt andet om personer, der deltager i kursusforløb for at blive opkvalificeret.
En vis del af de arbejdssøgende vurderes ikke at være klar til umiddelbart at påtage sig arbejde, og disse personer opfylder derfor ikke det tredje kriterium af ILO’s ledighedsdefinition, jf. afsnit 3.3.1. Vurderingen af den arbejdssøgendes arbejdsmarkedsparathed foretages af det lokale arbejdsmarkedskontor, og på baggrund af disse vurderinger inddeles de arbejdssøgende i tre såkaldte matchgrupper. Da opgørelserne på matchgrupper indikerer betydelige forskelle i, hvordan inddelingen foretages på de enkelte arbejdsmarkedskontorer, anvendes disse matchgruppedata endnu ikke i udarbejdelsen af ledighedsstatistikken.
I forlængelse heraf kan det heller ikke afvises, at der er visse forskelle på, hvordan de enkelte arbejdsmarkedskontorer i praksis registrerer arbejdssøgende. Forskelle i ledighedstallene mellem de enkelte lokaliteter kan således være udtryk for forskelle i registreringspraksis mellem de enkelte arbejdsmarkedskontorer.
Registreringspraksis på det enkelte arbejdsmarkedskontor kan desuden være ændret over tid. Dette kan eksempelvis skyldes en kommunal standardisering af registreringspraksis eller medarbejderudskiftning på det enkelte arbejdsmarkedskontor.
Registrering af arbejdssøgende indtastes manuelt, således at data kan bearbejdes elektronisk. Den manuelle indtastning udgør en potentiel fejlkilde, der dog skønnes at være minimal.
Eventuelle fejlkilder i de anvendte registre – beskæftigelsesregistret, befolkningsregistret og uddannelsesregistret – føres med over i såvel ledighedsregistret som arbejdsstyrkeregistret, ligesom fejlkilder i ledighedsregistret også føres med over i arbejdsstyrkeregistret.
ILO anbefaler, at opgørelsesperioden er kort – eksempelvis én dag eller én uge. En opgørelsesperiode på én måned må derfor betragtes som relativ lang ift. ILO-anbefalingerne.